Hvor er vi nu - med de otte oplevelseskarakterer?

1. Artsrigt

Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr og planter.

Nøgleord: Varierende populationer af planter og dyr. Rigeligt med liv i form af planter og dyr.

2. Åbent

Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til mange forskellige aktiviteter.

Nøgleord: Tydeligt afgrænset. Mulighed for pladskrævende aktiviteter. Tilgængeligt. Udsigt

3. Rumligt

Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholdende helhed.

Nøgleord: Kontrast til byen. Beroligende. Samhørighed. Helhed. Tydeligt afgrænset; evt. skovfølelse. Få eller ingen veje eller stier.

4. Kulturhistorisk

Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver følelsen af en svunden tid.

Nøgleord: Kulturhistoriske spor. Menneskelig påvirkning. Ikke behov for andre brugere, underholdning eller aktiviteter.

5. Fredfyldt

Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velholdenhed og af at være i ét med naturen.

Nøgleord: Visuel og auditiv ro. Intet affald. Ingen forstyrrende personer

6. Folkeligt

Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder andre mennesker, og hvor service findes tilgængelig i forskellige former.

Nøgleord: Folkeliv. Underholdning. Let tilgængelighed. Handicaphensyn. Mange faciliteter og inventar til stede, såsom kiosker, restauranter, lys, toiletter etc..

7. Trygt

Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børn lege frit, og hvor man selv kan slappe af og bare være sig selv.

Nøgleord: Robust. Afskærmet. Sikkert. Mange buske og træer. Inviterer til leg. Tillokkende for børn og voksne.

8. Vildt

Oplevelsen af livskraftig og fritvoksende vegetation

Nøgleord: Få andre brugere. Ingen tegn på urbanitet. Visuel og auditiv ro. Naturens præmisser, såsom ’utilgængelighed’.

Otte oplevelseskarakterer i Hepaticana

Ifølge forskningen har det vist sig, at der kan identificeres otte rumlige oplevelsesværdier; også kaldt de otte oplevelseskarakterer, der i Konceptmodel Terapihaven Nacadia beskrives som beskrevt herunder.

Samtlige disse oplevelseskarakterer findes allerede i det eksisterende anlæg, der blev etableret i 2004-2007 som led i oprettelsen af Hejrede Friluftsgård. På kortet er de markeret med farvede felter, som forklaret i tabellen.

Der er med andre ord mulighed for at påbegynde terapeutiske aktiviteter allerede i 2019, sideløbende med at der udvikles planer og iværksættes aktiviteter, der kan udvikle terapihave-konceptet, så området bliver endnu mere tilgængeligt og velegnet til flere formål, bl.a. ved i samarbede med Naturstyrelsen at inddrage de omgivende naturarealer på skånsom vis - og med skyldigt hensyn til naturbeskyttelseskrav.

Kør musen over og se de otte oplevelseskarakterer

©2018-20 by hepaticana. Proudly created with Wix.com