Vi begynder forfra - næsten! Vil du med?


Fugleskjulet kan blive et alternativt terapirum - med udsigt.

Hvor tit har du ikke tænkt: “Hvor er her skønt her ved Maribosøerne...” eller “Jeg kunne godt have lyst til at vise andre, hvor smukt her er”?

Nu kan du gøre det i stedet for blot at drømme om det! Du kan være med til at skabe en række nye ”rum”, hvor mennesker med behov for afstresning og ro kan få et fristed, og hvor bedsteforældre og børnebørn kan være fælles om f.eks. at dyrke en lille have og holde husdyr.

I samarbejde med bl.a. Rema 1000 i Maribo vil vi skabe en terapihave, der kan hjælpe stress-ramte i hverdagene, og have åbent for andre om aftenen og i weekender. Rema 1000 giver os planter og mad til dyrene.

Vi får professionelle til at hjælpe med at planlægge haven, men vi vil gerne invitere dig med til at inspirere og skabe oplevelserne på stedet, så det både kan hjælpe og samle folk

Fra første gang vi kom til Naturpark Maribosøerne har vi syntes, at der skulle være flere muligheder for oplevelse og nærhed - at man ikke kun skal opleve parken fra bilen eller et bord-bænke sæt på en rasteplads. Med en terapihave har fundet den model, der kommer alle til gode - og udnytter det spændende anlæg, vi har skabt siden 2003. Vi håber derfor, du har lyst til at støtte vores projekt med at skabe en terapihave, som også vil kunne komme andre til gode, når vi ikke er her mere...

Vil du være med i den Facebook-gruppe, der udvikler konceptet, så klik på linket her og anmod om medlemsskab.


8 visninger

©2018-20 by hepaticana. Proudly created with Wix.com